Et dansk-tysk initiativ til en fælles, lokal forankret vision for Femern Bælt Regionen.
Et dansk-tysk initiativ til en fælles, lokal forankret vision for Femern Bælt Regionen.
BELT Platform
Et bælt.
En region.
Masser af lokalt potentiale.
En ny dansk-tysk region er ved at tage form som følge af Femern Bælt-forbindelsen. Den vil forbinde to områder primært bestående af landdistrikter og opland til større byer på hver sin side af Femern Bælt.
I et regionalt udviklingsperspektiv repræsenterer denne situation en unik mulighed for at afdække potentialet i hele regionen og skabe overblik over lokale kapaciteter og udviklingsmuligheder.
Gennem en netværks- og stakeholder tilgang vil BELT-initiativet søge at skabe en fælles, lokal forankret planmæssig vision for Femern Belt regionen baseret på kortlægning af lokale initiativer og regionale perspektiver. BELT initiativet fokusere på et område fra Køge i Danmark til Lübeck i Tyskland.
Den fremtidige Femern
Bælt Region
Forpligtet på det lokale potentiale
BELT Plan & netværksinitiativet ønsker at igangsætte et fælles planlægnings-perspektiv for den nye region med borgere og lokale aktører i fokus - i særdeleshed den fremtidige generation i regionen. Gennem et tæt
samarbejde med Urban Planning-studerende fra RUC og TH Lübeck og gennem samarbejde med partnere på
både tysk og dansk side er målet at skabe en ny tilgang til by og landdistriksplanlægning, der lægger vægt på sammenhængen mellem land og by og desuden at skabe mere netværk og fælles strategier mellem lokale aktører på hver side af landegrænsen.
Vores mission
BELT Plan & netværksinitiativet forfølger følgende mål
● At skabe en bred fælles vision for Femern Bælt-regionen, som hidtil har manglet.
● At forbinde regionale interessenter, aktører og interessegrupper og sikre offentligt engagement i udviklingen af Femern Bælt-regionen, samt at lette udveksling af studerende (skabe et grænse-overskridende professionelt netværk).
● At skabe en bottom-up planlægnings- og udviklingstilgang med et bredt fundament
i selve regionen.