Kontekst
Byområdet Lübeck - Bad Schwartau - Ratekau ligger i den sydlige del af Bælt-korridoren og er kendetegnet ved tre forskellige bytypologier, som også til en vis grad afspejler sammensætningen af Femern-Bælt-regionen og dens forskellige bebyggelses- og bystrukturer.
Femern Bælt-forbindelsen skaber en ny tysk-dansk region, der ikke kun er forbundet med forbedret infrastruktur og nye økonomiske muligheder, men også skaber grundlaget for at udvikle en bæredygtig region. Tunnelen vil forbinde to regioner på tysk og dansk side, der udover byerne også er karakteriseret af at have mange landdistrikter.
I et planlægningsperspektiv repræsenterer denne situation en mulighed for at udvikle et nyt perspektiv for hele regionen - samtidig er det forbundet med en række forskellige udfordringer.
Analyse
L übeck - Bad Schwartau – Ratekau
Rumlig struktur
Den rumlige struktur i undersøgelsesområdet afgrænses i syd primært af Trave og omkringliggende bebyggelse, mens der i nord er mere permeable bebyggelseskanter. Åbne grønne områder og skove præger kanterne af Bad Schwartau og Ratekau, men større infrastruktur som jernbanelinjen og A1 former også det rumlige landskab. For det meste findes forstadsområder, industri- og handelsområder og landdistrikter i undersøgelsesområdet, hvor bebyggelsestætheden er højest i og omkring Lübeck og faldende længere mod nord. Seevetz og Schwartau er de tættest bebyggede steder der og er primært præget af enfamiliehuse og større grønne områder.
Åbent rum og landskab
Generelt kan det bemærkes, at topografien i undersøgelsesområdet øges mod nordvest, hvor Holsten Schweiz begynder. Udover en række blå rekreative områder og store sammenhængende grønne områder er der også flere skov- og hedearealer uden for bebyggelsesområderne. Der er også meget landbrugsjord. For at bevare flora og fauna er der udpeget adskillige beskyttede områder i undersøgelsesområdet. Der er hovedsageligt FFH- og EU-fuglebeskyttelsesområder langs vandområder, mens der er to store naturreservater øst og syd for Ratekau. Parker og kolonihaver findes derimod primært i byområderne omkring Lübeck og i Bad Schwartau.
Anvendelse
Undersøgelsesområdet er kendetegnet ved et tredelt byhierarki: hovedbyen Lübeck som regionalt centrum, større områdebyer med delcentre og periferien med mindre oplandsbyer, som i modsætning til regionscentrene er underlagt bl.a. mere monofunktionelle anvendelser. Mens der hovedsageligt er kommercielle områder langs hovedvejene A1 og B75, kan havne- og industriområder findes langs Trave. Beskæftigelsesmulighederne er især koncentreret i de indre byområder i Lübeck eller Bad Schwartau, som (sammen med Travemünde) også repræsenterer de centrale områder for turisme og kultur. Sundhedstilbud findes også primært i Bad Schwartau og den sydlige del af Lübeck.
Mobilitet og infrastruktur
Når man ser på mobilitetsmulighederne, er der tydelige forskelle inden for undersøgelsesområdet. Både busnettet og udbuddet af delebiler er veludviklede i byområdet i Lübeck, derimod er mulighederne væsentligt dårligere i den nordlige del af området. Mens motorvejen inden for hele undersøgelsesområdet kan nås på 15 minutter i bil, er mulighederne for at transportere sig over længere distancer til fods eller på cykel kun gode i Lübeck, men ikke i Bad Schwartau og Ratekau. Regional transport er dog let tilgængelig i hele undersøgelsesområdet. På grund af jernbanetrafikken og motorvejen er der især i den nordlige og vestlige del af området en betydelig støjforurening i Bad Schwartau og Ratekau, som nogle gange overskrider de tilladte grænser i boligområder. Der er også betydelige pendlerstrømme mellem Ostholstein og Lübeck.
Partnerships
