Europa! En fælles (rumlig) identitet?

Graden af identifikation med den Europæiske Union er ens i både Tyskland og Danmark. Ud over den generelt positive holdning til Europa, er den europæiske identitet ret svag, og individernes multikollektivitet er i forgrunden.

​

Aktive grænseområder i Europa: grænseområdepolitik og fælles initiativer

En af udfordringerne ved de europæiske grænseområder er, at mange udviklinger finder sted i en national kontekst. Forskellige fysiske planlægningssystemer, juridiske og skattemæssige rammer, ansvarsområder og kompetencer i de enkelte lande fører til forskellige tilgange. For at imødegå denne udfordring kan man arbejde med en planlægning, der er tilpasset situationen og implementeringsorienteret. Formater og instrumenter, der understøtter en sådan udvikling, er regionale udviklingskoncepter, regionale konferencer eller bynetværk, der fremmer kommunikation og lokale aktørers vilje til at samarbejde. Samtidig styrkes det uformelle samarbejde. Individuelle projekter og regioner som EUREGIO (Rhine Ems Region) eller INTERREG A (Upper Rhine) kan tjene som modeller til at overvinde grænser.

​

Eurotunnelen & Øresundsforbindelsen: Præsentation af deres (rumlige) effekter

Sammenligningen af eksemplerne med Eurotunnelen og Øresundsforbindelsen viser, at store projekter, der består af ren infrastruktur uden supplerende sekundære foranstaltninger, kun har en begrænset indvirkning på regionen. Når man forbinder to strukturelt svage regioner, kan de kun supplere hinanden i begrænset omfang, da der er brug for en pull-faktor for at skabe en effektiv udveksling. De økonomisk stærke regioners karisma er også af overregional betydning, hvilket etableringen af internationale virksomheder i Øresundsregionen viser. Viljen til fælles udvikling skal være til stede på begge sider for at muliggøre en positiv og bæredygtig fælles udvikling af sådanne projekter.

​

Den lille by: aktuelle styrker og udfordringer

Mange aktuelle tendenser som mobilitet og energiomstilling, digitalisering eller demografiske ændringer har en indvirkning på små byer i Tyskland som udfordringer eller muligheder. Omfanget af udfordringerne og mulighederne varierer dog afhængigt af den lille by og dens strukturelle karakteristika såsom beliggenhed, rumlig indlejring eller størrelse. For at imødegå udfordringerne er det vigtigt at genkende tendenser på et tidligt tidspunkt og at tilpasse eksisterende strukturer til fremtiden. Et udgangspunkt for at skabe resiliens på tværs af kommuner er f.eks. tværkommunalt samarbejde i en region.

​

By-land-land: en trekantet relation.

En ubalanceret sammenvævning af funktionelle relationer er resultatet af relationsstrukturen by-rand-land. Disse afhængigheder forstærkes i stigende grad af de nuværende tendenser. De kan ses i byens tab af tiltrækningskraft på grund af ledige boliger og høje boligomkostninger, i den stigende periferisering samt i den demografiske forandring på landet. Udfordringen for små byer er ikke kun at styrke deres eget centrum, men også at skabe et afbalanceret forhold mellem by og land. I denne sammenhæng bør planlægningen ikke kun være kortsigtet, men bør være fremtidsorienteret og fokuseret på det fælles bedste og reagere fleksibelt på skiftende samfundsmæssige krav. Bæredygtig planlægning kan fokuseres på med forskellige fysiske planlægningsinstrumenter som IEK, ILEK eller områdeudviklingsplaner.

​

Individualitet og bæredygtighed: Perspektiver for den urbane udkant.

I både Tyskland og Danmark er diskussionen blandt planlæggere den samme, når det gælder bygningstypologiernes fremtidige levedygtighed og spørgsmålet om, hvorvidt parcelhuset i udkanten af byen stadig er tidssvarende. Men på begge sider af Femern Bælt er der også en uændret efterspørgsel fra befolkningen efter enfamiliehuse, så andelen af byggeprojekter med enfamiliehusområder forbliver høj. Samtidig intensiveres modbevægelsen, da ledige boliger har en tendens til at stige i landområderne, mens boligmanglen fortsætter i byerne. For at nå klimamålene er en bevægelse væk fra enfamiliehuse uundgåelig, og samtidig er det ud fra et bygningskulturelt perspektiv vigtigt at beskytte bykanten med dens bevaringsværdige kvaliteter.

​

Turismeland: strømninger, tendenser og udviklinger i turismen.

Der er mange udfordringer og muligheder i turismen: Blandt udfordringerne er stærke sæsonudsving i udnyttelsen af infrastrukturen (overturisme). Derudover er der et stort antal sekundære boliger, især i Ostholstein, hvilket fører til boligmangel og fordrivelse af den lokale befolkning. Konkurrencen mellem Danmark og Tyskland (arbejdstagere, turister osv.) kan også øges, så kommunikationen mellem de to lande bliver vigtigere.

Mulighederne ligger derimod primært i at investere i og udbygge infrastrukturen, nå ud til flere besøgende og samtidig fokusere på kvaliteten af de regionale værdikæder og bæredygtighed i turismen. For Danmark og Tyskland er der en mulighed for større kulturel udveksling og sameksistens.

Content was developed by students of the Masters in Urban Planning at the TH Lübeck: Aldogan, Belau, Boy, Brüns, Carbuhn, Fleischer, Fleischfresser, Flohr, Fritzemeier, Hoffmann, Huck, Knoche, Könnecker, Kruse, Kutschke, Kücüker, Lehstmann, Leicher, Meyer, Nicolaus, Nürnberger, Petersen, Rink, Schlüter, Schulze, Söhrnsen, Spitzer, Thiel, Westphal