Et tilbagevendende tema i vores forskning i den kommende Femern Bælt-region på den danske side er fleksible boliger og deres beboere.

 

I 2013 lavede man en ændring i den danske planlov som gør, at kommunalbestyrelsen kan udstede flexboligtilladelser til helårsbeboelser. I Danmark er der bopælspligt på helårsbeboelser, det vil sige at man som ejer enten selv skal bo i ejendommen eller sikre, at den er beboet gennem udlejning, men med en flexboligtilladelse på ejendommen ophæver man i praksis bopælspligten. Ejendommen kan derfor både bebos helårligt eller delvist, i modsætning til sommer- og fritidshuse, der kun under visse omstændigheder kan bebos helårligt.

 

Flexboligordningen havde til formål at skaffe ejere til boliger i særligt kommuner i yderområder, der har haft svært ved at sælge ejendomme og derfor har et stort boligoverskud. Sammen med Bornholm regionskommune lægger Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner i toppen af kommuner i Danmark, der udsteder flest fleksboligtilladelser, med Lolland Kommunes 711 flexboligtilladelser pr ultimo 2023 på førsepladsen.

 

I anledning af 10 års jubilæet for fleksboligordningen i Danmark har seniorforskerne Jesper Ole Jensen og Helle Nørgaard fra BUILD, Aalborg Universitet gennemført en survey undersøgelse om flexboligejernes brug af deres flexbolig i Lolland Kommune. Rapporten viser blandt andet, at 66% af alle flexboligejerne har købt boligen som sommerhus, og 32% af køberne købte det som test på mulig permanent tilflytning til området. 44% af de ikke permanent-bosatte flexboligejere angiver at opholde sig mellem 60 og 180 dage om året i fleksboligen. 93% af flexboligejerne foretager fysiske forbedringer og renoveringer af boligen, når de overtager den. Rapporten fortæller også, at der generelt er opbakning om ordningen lokalt, da fordelene ved flexboligerne er tydelige for de lokale, der nyder godt af, at færre huse står og forfalder og at flere og mere købestærke borgere bruger lokale services.

 

Når vi i BELT-projektet taler med de lokale i en by som Nysted i Guldborgsund Kommune er der tilsvarende generel opbakning til flexboligordningen her 10 år efter dens indføring. Nysted er en gammel købstad med særegen arkitektur i hovedstrøget med små, farverige skæve byhuse, ofte i bindingsværk og med stokroser ved hoveddøren. Indføringen af flexboligordningen i den gamle bymidte har ført til flere renoverede boligfacader, hvilket bidrager til herlighedsværdien i byen, hvilket er noget både lokale og besøgende sætter stor pris på.

 

Til gengæld er der nu færre huse til rådighed for personer og familier, der ønsker at bosætte sig permanent i byen, og de lokale giver udtryk for, at flexboligejernes begrænsede anvendelse af boligen til ferie og fridage skaber et øget pres på det lokale civilsamfund, der har færre hænder i hverdagen til at løfte dag-til-dag opgaver. Dette er fra de små hverdagslige gøremål som daglige indkøb i det lokale supermarked i hele sæsonen, at sætte skraldespande frem og tilbage ved tømning eller tage ukrudt fra fortovet til de større og mere organiserede opgaver som at bestride bestyrelsesposter i foreningslivet eller indgå i planlægningen af byens arrangementer.

 

Flexboligerne har stort potentiale til at skabe liv i Femernbæltregionen, også i ydersæsonerne, da husene i højere grad end almindelige sommerhuse er bygget til at blive brugt hele året. Til trods for de positive resultater fra BUILD-rapporten om flexboligejernes motiver for og brug af flexboligerne, er der dog stadig rum for forbedring, særligt når det kommer til at få flexboligejerne integreret i civilsamfundets mere hverdagslige gøremål i lokalsamfundet, således at flexboligerne og deres ejere i højere grad læner sig mod at fungere som lokale frem for turister.