Foreningslivet som samarbejdspartner
Stubbekøbing befinder sig i en økonomisk udfordrende situation på grund af flere negative udviklinger i byen. Projekt 4850 og deres planer for transformation af Stubbekøbing erhvervshavn udgør en unik mulighed for at skabe en positiv udvikling i byen. Vores undersøgelser peger på, at borgerne og særligt det stærke foreningsliv kan udgøre vigtige ressourcer i en kulturel byomdannelse i Stubbekøbing havn.
Projekt 4850 har med deres vision for havnen formået at ændre borgeres holdninger fra bekymring og utilfredshed til at være mere positivt stemt. Vi peger på, at borgerne bør overveje projektets fremdrift som en mulighed for øget indflydelse og ejerskab i byens udvikling. En vellykket realisering af projektet kunne fungere som et springbræt for Stubbekøbing i en mere positiv retning. Men dette kræver samarbejde og organisering af byens foreninger på et højere niveau i samspil med, men ikke afhængig af, Guldborgsund Kommune, da byen ikke prioriteres højest af kommunen.
Introduktion
Vores undersøgelse bygger på interviews med borgere og relevante aktører involveret i byens udvikling. Gennem disse interviews opnåede vi et indblik i foreningslivets dynamikker, projektets igangværende processer og forskellige perspektiver på Stubbekøbings udvikling.
Hvordan gjorde vi
I forbindelse med transformation af en gammel erhvervshavn er det væsentligt at vurdere, hvordan borgerne inddrages og gives mulighed for at præge udviklingen. Her præsenterer Sherry Arnsteins model "Ladder of Citizen Participation" forskellige niveauer for, hvordan dette kan foregå.
Arnstein peger på at reel borgerinddragelse indebærer at borgerne har magt til at præge beslutningsprocessen. Manglende fordeling af magt mellem borgere og byudviklere betragtes som tomt ritual og kan føre til borgeres magtesløshed og frustration over aktuelle byudviklingsprojekter.
Arnsteins model består af otte trin på en stige, hvor der på de nedre niveauer er tale om ikke-inddragelse eller symbolsk inddragelse, imens borgerne på de øvre niveauer tildeles en højere grad af indflydelse i beslutningsprocesser.
Vi har vurderet at der i den borgerinddragelse der indtil videre har fundet sted igennem projekt 4850 i Stubbekøbing har haft en mere afgrænset og symbolsk karakter. Derimod ligger der nogen uforløste potentialer i forhold til at engagere sig i egentlige partnerskaber eller uddelegering af beslutningskraft til borgerne.
Hvilken type inddragelse?
I vores undersøgelse er vi inspireret af ABCD-tilgangen til at identificere Stubbekøbings foreninger og institutioner, med fokus på at kombinere eksisterende ressourcer for at fremme positiv forandring.
Liv i Stubbekøbing, fungerer som en paraplyorganisation og koordinator for byens foreninger. Foreningen engagerer sig i at promovere aktiviteter og håndterer kommunikation med kommunen. IDAs Venner støtter færgeruten, Motorcykelmuseet har Nordeuropas største samling af veteranmotorcykler, og Stubbekøbing Bibliotek og Museum er centrale kulturelle aktører i byen. Disse foreninger udgør værdifulde ressourcer og potentielt påvirker byens udvikling.
Vores empowermentanalyse indikerer, at den omfattende aktivitet i foreningslivet i Stubbekøbing har fremmet den horisontale empowerment ved at mobilisere borgere i forskellige netværk, hvor information og interesser deles på tværs. På trods af byens økonomiske udfordringer – som bl.a. ses i de slidte byrum og tomme bygninger - er foreningslivet og den horisontale empowerment stærk.
Igennem sit virke som paraplyorganisation og facilitator for kommunikationen mellem borgere, foreninger og kommunen, bidrager foreningen Liv i Stubbekøbing også til vertikal empowerment. Vores empiriske fund viser, at mange bestyrelsesmedlemmer i foreningslivet er tilflyttere, hvilket indikerer, at byen tilføres ressourcer udefra, der på den måde styrker det lokale fællesskab. Foreningslivets styrker ses også i at det tidligere har været effektivt i at mobilisere sig mod lukninger af nøgleinstitutioner i byen.
Flere borgere udtrykker et stort ønske om at være direkte involveret i den fremtidige transformation af Stubbekøbing havn. Vores undersøgelser peger på at foreningslivet ønsker en dagsordensforandrende inddragelse, hvor de kan være med til at præge projekt 4850 overordnede retning. En mulig vej frem kunne dog også være øget selvbestemmelse over dele af projektet.
Selvom det er vanskeligt at konkludere succesen af borgerinddragelsen indtil nu, indikerer vores analyse, at projektet har opbakning fra borgerne, på trods af niveauet af oplevet inddragelse.
Foreningslivets kapaciteter og ressourcer
Undersøgelsen har vist os, at det momentum, som Projekt 4850 potentielt kan skabe i Stubbekøbing, åbner muligheden for en forankring i lokalsamfundet, hvor borgerne aktivt deltager.
Et konkret greb kunne være at åbne for lokalt fælleseje af nogle af lokalerne i projektområdet. Dette kan skabe en gensidig styrkelse mellem det privatdrevne initiativ 4850 og foreningslivet i Stubbekøbing, der også fremmer den samlede kvalitet i transformationen af havnen. Håbet er, at dette kan igangsætte en generel bevægelse i Stubbekøbing, hvor et fælleseje af byrummet måske kan modvirke den defaitistiske tidsånd, der synes at brede sig på grund af systematiske pres, som Stubbekøbing ligesom andre mindre byer oplever.
De lokaler, som borgerne gennem fælleseje kan erhverve, kunne blive udlejet til lokale foreninger som sejlklubberne, Idas Venner og andre interesserede borgergrupper. Dertil kunne man facilitere lokaler til Fiskebrættet, hvilket ville bidrage til mere liv omkring restaurationslivet på havnen og samtidig udgøre et mere borgerligt forankret alternativ til det, Projekt 4850 har planlagt.
Desuden kunne lokalerne støtte byens museum og turistinformation, som i øjeblikket er truet af lukning efter tilbagetrækningen af støtte fra det kommunalt finansierede Business Lolland Falster. Museet og turistinformationen, drevet af lokale frivillige, nyder bred støtte fra lokalsamfundet. Lukningen af disse institutioner kan tilskrives manglende støtte fra Business Lolland-Falster. Ved at etablere et fælleseje af byen håber vi at bevare og styrke disse vigtige kulturelle og turistmæssige aktiviteter.
Kulturel havneudvikling gennem fælleseje
The analysis was prepared by:
Partnerships
.png)